Ifølge Kraft (IV:799) skal det ha stått kirke på (gnr. 23) Flolid, trolig den samme som Håkon Håkonsson lot bygge på Guley (Soga om Håkon Håkonsson kap. 333), en halvøy under Flolid og rett ut/sør for denne (NG 214), samtidig som han flyttet tingstedet dit. ”Ved Floli kaldes en haug endnu for Kirkehaugen og landingsstedet for Kirkestøen (…) Etter [Kraft, Blom, Dahl] sine vitnesbyrd fandtes endnu spor af tomten (…) 

Kyrkjestøa ligg omtrent 1 km langer vest, på Flolidstranda.

Paa toppen af Guløi, der ved et lavt eid er forbundet med gaarden Floli, har formodentlig tinget været holdt; men dertil sees intet spor (…) 

Dette gjeld tingstaden og har ingenting med kyrkja å gjere.

Her ligger under Kirkehaug, let kjendelig ved sin lille varde, en flade eller jevn skraaning, og paa denne skal kirken efter traditionen have staaet, og herhen fører flere tydelige stier eller traak. Der kan i den bløde grund skjelnes to rader tuer, som ialfal delvis dækker over stene. Sandsynligvis er dette rester af kirkens grundmure, og nedenfor saavel som ovenfor kan det sees, at der har været brudt sten. Bredden mellem disse rader er omtrent 6 m, og længden af dem synes at være 13” (Bendixen 1903:161). Ifølge Bjordø (30/11 1937) var målene ”16 meter en vei [trolig feil avskrift], og 13 meter den andre veien, samt var der spor av at der nederst hadde ligget en dobbel rad av små buer (…) Der er dessuten navn som Kirkestøen og Kirkehaug (…)

ca 1km frå den aktuelle plassen.

Et andet folkesagn om at der blev muret grund til kirke på Floli, da et rop blev hørt, som sa: ’På Eivindvik vakre Rinde, der skal I Kirken binde’. Og videre skal folkesagnet indeholde, at tømmerflåten med kirketømret om natten blev ført fra Flolistranda og til Eivindvik, hvor kirken blev bygget”